Udbyhøj Nord Havn udbygges

Trine Søes billede
1.666665
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 1.7 (3 stemmer)
Danmark
56° 36' 38.9916" N, 10° 18' 21.8952" E

Udbyhøj Nord Havn bliver nu udbygget. Randers Kommune er klar med planerne for en ny lystbådehavn i Udbyhøj, der ligger placeret ved udmundingen af Randers Fjord.

File 3292

Udbyhøj Nord Lystbådehavn er markeret af A'et

Moderne lystbådehavn

Det bliver en moderne lystbådehavn, der bliver opført i Udbyhøj Nord. Planen er at etablere to helt nye ydermoler, og i selve havnebassinet vil der blive plads til 8 bådbroer. Der skal opføres helt nye servicebygninger med havnekontor, toiletter og badefaciliteter, samt en miljøstation til både affald og tømning af septiktanke.

Havnens brugere bliver i fremtiden udstyret med chipkort, der giver adgang til vand, strøm og øvrige servicefaciliteter. Udover pladser til lystbåde får den nye havn også en lille erhvervshavn, hvor der er plads til fiskekuttere.

Havnen bygges i etaper

Byggeriet kommer til at foregå over et par etaper. Først skal der bygges et helt ny havnebassin, hvor de nuværende både i havnen kan flyttes over i. Herefter renoveres den gamle havn. Hele projektet forventes at stå færdigt senest i marts 2012.

Annonce