Udstyr - hvor meget?

Dennis Gunnersens billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (2 stemmer)

Hej alle

Jeg er ny herinde, og er lidt i tvivl om, hvor jeg skal placerer mit spørgsmål henne...he he mine spørgsmål? Så undskyld hvis det er forkert.

Jeg hedder Dennis, og bor sammen med min kæreste Christina. Vi er gået i gang med at tage duelighedsbevis på aftensskolen, da vi gerne vil købe en mindre båd til foråret. Men som den praktiske gris tænkte jeg, at vi allerede nu skulle til at tænke på, hvad vi skal have af udstyr, når vi får båd.

Hvad skal vi have af sejlertøj? Vi vil kun sejle ture, og ikke deltage i kapsejladser. Er der stor forskel på det dyre og det billige regnsæt, støvler og trøjer? Vi synes begge, at det er svært at gennemskue.

Hvad skal man have ombord? Vi kan tænke os til søkort og sikkerhedsudstyr. Men er der andet?

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Gert Bundgaards billede

Sejlertøj er overvurderet. Jeg bruger næsten aldrig mit dyrt indkøbte coastal-tøj. Det er for varmt - for mig i hvert fald. Det ligger bare i båden som en sikkerheds-foranstaltning, hvis jeg en dag skulle forvilde mig ud i noget ubehageligt efterårsvejr. En tynd, billig vindjakke med hætte er helt fin.

Det vigtigste udstyr for mig, er en hat. Altså en med skygge hele vejen rundt og en snor under hagen. Caps er også fine, men de har det med at ryge i havet, når man sejler bidevind.

Næste prioritet er ordentlige sejlerhandsker. Man tror, at man kan undvære dem, når båden og dens sejl er i håndterlig størrelse. Men det kan man ikke!

Og så er rigtige sejlersko med superbløde såler en skøn ting, når man skal kravle rundt på en lille båd, der gynger. Støvler behøver man ikke, med mindre man er en hardcore kap- eller tur-sejler, der absolut skal ud, hver gang det regner.

Og endelig: Hvis man ikke allerede har opdateret mobiltelefonen til en i-Phone eller en Android-mobil, så er det på tide at skifte. Det er forbløffende billigt at downloade søkort på dem, og det fungerer fantastisk.

Trine Søes billede

Hey Dennis & Christina

Sejlersæt - Jeg kan anbefale, at I hver køber en jakke og et par bukser, der er regn og vindtæt. Sættet kan jo også bruges andre steder end på vandet. Et godt tip er, at hvis man kan nøjes med sidste års model, så er der rigtig mange penge at spare. Gå efter mærkerne, Helly Hansen, Musto og Henri Lloyd, så går I ikke helt galt i byen. Men prøv for gud skyld tøjet inden I køber det.

Sejlerhandsker - Gert nævner sejlerhandsker - og jeg vil give ham helt ret. En relativ lille investing (100-500 kroner), men de beskytter hænderne mod brandsår fra fald og skøder. Jeg har flere gange glemt at tage handskerne på, og stået tilbage med brandvabler - det er surt.

Gummistøvler er meget rare at have. Hvis I ikke allerede har, så køb nogle i mellemprisklassen. De billige fra Harald Nyborg holder kun 3-4 måneder. Men der er ingen grund til at give 1000-2000 kroner for et par støvler, hvis man bare skal sejle i weekenderne. I kan jo altid opgradere til bedre udstyr med tiden.

Redningsvest - det skal der jo til. Personligt er jeg mest til de selvoppustelige veste, da de er lette at have på. Desværre er de også de dyreste. Men veste fås fra 200 kroner og opefter. Igen prøv redningsvesten, inden I køber - hvis den sidder dårligt, tager man den ikke på. Der er sikkert gode tilbud i bådudstyrsforretningerne nu, hvor det er blevet efterår.

Fleece - en god fleece, det må der til efter min mening. Perfekt, hvis man fryser lidt eller som brug indenunder sejlersættet.

Solbriller - er ikke et must, men hvor er det rart at have. En cap eller hat kan sikkert gøre det samme.

Held og lykke med indkøbene, og spørg endelig, hvis I har brug for hjælp eller flere spørgsmål.

Gert Bundgaards billede

Stormlightere er en undervurderet luksus! De koster godt nok kassen. Omkring 200 kr. i en spejdershop, men de er lykken, når man sidder i et vind-blæst cockpit og skal smelte sine ny-tacklede tov-ender.

Og så holder jeg meget af min marinekikkert. Den var ikke dyr (under en tusse), men det ER en ordentlig marinekikkert. Dvs. 7x50 med indbygget belyst pejlekompas. Objektivt set kan man sagtens undvære sådan en, hvis man har en stor båd med ditto kortplotter. Men hvis man er mindre velbeslået og/eller kan lide at orientere sig i den virkelige verden, så er sådan en kikkert en af de bedre luksus-ting.

Yachtskipper Martins billede

Hej Dennis

Her er et par tips:
Inden I kaster los:
Er I helt uerfarne så tag med som gast hos nogle erfarne sejlere.

Selv om i køber jer fattige i udrustning, hjælper det ikke hvis i ikke har tænkt forskellige situationer igennem. TÆNK FREMAD

- Hvis det der ikke forventes at ske, alligevel sker: Tænk igennem hvordan i kan tilkalde hjælp/ udsende et nødsignal. At sejle sikker handler meget om at forudse hvad der kan ske, og være forberedt.
Ikke for at skræmme men tænk i det mindste igennem hvordan I vil klare forskellige uønskede situationer f.eks. læk, motorstop, strømsvigt, brand, mast/rig problemer, ror skade, person skade/ sygdom,.....

- Hvor vil i sejle?: Skaf opdateret papirsøkort over det område, planlæg sejladsen. I kan ikke stole kun på en plotter. Start med at sejle kystnært.

- Hvornår vil i sejle og hvorlænge: Check vejrudsigter, gerne på flere web vejr sider, f.eks. har både DMI og Farvandsvæsenet meget fine bådvejrsider. Er der udsigt til kuling, tåge så bliv i havn.

- Hvis i er to der sejler: Kan begge håndtere båden alene, og hvordan. Skriv en instruktion til gaster, og gå sikkerhedsregler igennem især vigtigt hvis der er helt ukyndige med.

TIPS. Gå ind på www.sejlsikkert.dk og læs ALT

- Hvis en falder i vandet: Alle bærer selvfølgelig redningsvest, instruer alle ombord i "Mand over bord" procedure. Hav en redningsline, redningskrans klar.

Sejl ikke når det er mørkt som begynder, sejl ikke i farvand med meget færge og handelsskibe trafik.

Tænk fremad, sejl klogt, I får ingen præmie for at gå på grund eller forlise.

Mange sejlerhilsner
Martin

Gert Bundgaards billede

Trine nævner solbriller, og så vil jeg lige nævne, at Watski (og dermed de fleste udstyr-butikker) har nogle tingester, som man kan sætte oven på almindelige briller. Ved første øjekast ligner det noget tingel-tangel, men de er ikke så dyre, så jeg gav dem en chance. Og jeg har kun haft gode erfaringer med dem.

Under alle omstændigheder: Det skal være solbriller med polaroid-glas. Det er især til gavn ude på vandet, hvor genskinnet af sollys bliver polariseret.

Jesper Hansens billede

Ved godt det er før tid...Vil blot sige, at det kan være meget smart at ønske sig nogle af tingene i julegave. Det kræver dog, at man ved på forhånd, hvad det er man vil have. Så bliver moster Annas julegave ligefrem brugbar, når der ligger et par fede sejlerhandsker under træet.

Skipper Benjamin Götkes billede

@ Yachtskipper Martin
Jeg er delvist uenig med udsagnet: "Er I helt uerfarne så tag med som gast hos nogle erfarne sejlere." Jeg har det på en helt anden måde. Jeg har lært at sejle ved at sætte mig i en optimistjolle og sejle ud af havnen. Fra jeg var 15 sejlede jeg tursejlads alene i min fars 14-fods lynæsjolle. Man lærer helt klart mest af erfaring. Dertil skal det siges at man dog altid skal have en plan B.
Alt efter hvor meget udstyr i skal have, så lad dog være med at tænke for meget over det. Det kommer jo alt sammen an på hvor stor båden kommer til at blive og hvor meget udstyr der er monteret i båden i forvejen.
Hvis jeg var jer, ville jeg købe en Lynæs-14(www.lynaes14.dk) eller en Svenborg Senior. Specielt Lynæssen synes jeg særligt meget om.
- big boat, big problems - small boat, other problems.
Jo større båden bliver, jo større bliver udgifterne.
Hvis i køber en båd mellem 14 og 26 fod vil jeg ikke have andet med af udstyr end nogle søkort, et kompas, en Garmin Etrex(599,-), en vandtæt VHF(du behøver ikke have certifikat for at have den, du må bare ikke bruge den til andet end livstruende situationer(Mayday)).
Hvis man så tilgengæld sejler i både fra 14-26 fod er gummistøvler guld værd. I er en hel del tættere på vandet end folk der "sejler" rundt i campingvogne med kosteskaft.

Held og lykke til!

Dennis Gunnersens billede

Vi siger mange tak for de gode input - vi har en lang ønskeseddel klar til jul *hihi*

Nu skal vi bruge de næste par måneder på at kigge på båd. Det virker som om bådsalget er gået helt i stå. Men det kan være vi kan gøre en god handel.

Skipper Benjamin Götkes billede

Den jeg ville jeg kigge nærmere på: http://www.dba.dk/drabant-24-24-aarg-1976-24/id-78290609/
eller denne: http://www.dba.dk/sejlbaad-1-aarg-1976-26-f/id-78261481/

En drabant er vildt nem at få reservedele og brugte sejl til! Det er en genial begynderbåd!

Annonce