Vetus P4.25

Hans Ottesens billede
0
Din bedømmelse: Ingen

Jeg har en Vetus 4.25 sikkert fra 1985. Jeg har fået et problem med at den suger saltvand ind og fylder cylindrene med vand, når motoren står stille. Jeg har haft båden i 6 år og aldrig før oplevet problemet.
Der skal vel være en lille ventil, der forhindrer denne forbundne kar. Der er et filter v. Saltvandsindtaget hævet over vandlinien, på denne er der noget der ligner en udluftningsventil, kan det være den der er stoppet? Når jeg lukker for søventilen efter at motoren har kørt er der ikke noget problem.
Hvad kan jeg gøre for at afhjælpe problemet, da det er besværligt at lukke søventilen hvergang.
Svar venligst på e-mail, da jeg sejler rundt i Grækenland.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Finn Bs billede

Udluftningen eller hævertbryderen på din udstødning eller dit kølevandsindtag er sansynligvis blokeret at salt. Har selv oplevet det samme i Middelhavet. Det er mit bedste bud, tjek den, og så ellers igang med at skifte olie nogle gange, så du får alt vandet ud. Venlig hilsen Finn
PS kunne ikke finde din mail adresse

Jens Kochs billede

Ja, du har et seriøst problem, der må under ingen omstændigheder suges saltvand ind i cylinderne fra udstødningsmanifolden. Saltvandet fra kølingen blandes med udstødningen lige efter manifolden. Hvis den lille ventil (antihævert) er stoppet af kalk (ikke salt, som mange tror) så kan vandet suges ind via udstødningsventilerne når udstødningsgassen køler af og giver undertryk (det forhindre antihæveertventilen)
Se mere på siden:
http://www.baadteknik.dk/
Gå til "Motor" og så "kalkudfældning", her kan du se en tegning af et kølesystem. Hvis du kun har saltvandskøling (uden ferskvandsdelen) så er systemet det samme.

Rens, eller skift, antihævertventilen hurtigst muligt, DER MÅ IKKE KOMME SALTVAND IND i cylindrene, det kan blive rigtigt dyrt.

Jens Koch

Hans Ottesens billede

Tak for jeres kommentarer, ja jeg tror nok, jeg fik løst problemet, men venter til at kunne afgøre det til i morgen.
Når søventilen er lukket kommer der jo ikke vand ind i cylindrene. Der er ikke vand i olien, så problemet er opdaget rimelig hurtigt.
Tak

Annonce