Gør det selv - tips & tricks

Gør det selv - tips & tricks

Alle er velkommen til at deltage i denne gruppe. Man behøver ikke at have stor erfaring med gør-det-selv projekter - men blot et plus, hvis man har. Det er også her, det er muligt at dele tips og tricks.

Mulige emner i gruppen:

Reparation og vedligeholdelse
Male/Polering
Glasfiberreparationer
Rig, tovværk, sejl og kalecher
Vedligeholdelse af lak
Vedligeholdelse af motorer
Elektronik

Hvad har der siddet her?

Jeg vil have hjælp til et manglende instrument

ST 40 vindmåler kalibrering

Hej Jeg har en ST 40 vindmåler i min båd. Jeg har forsøgt at kalibrere den sådan at jeg kan se hvor vinden kommer fra, uden held. Jeg har instruktionsbogen, og fulgt den instruktionen for kalibrering - flere gange. Møllen i masten er 3 skåle, hvor den ene har en lille flad flap, der gør at der er asymetri, og derved skulle måle hvorfra vinden kommer. Alt det tekniske er set igennem, og fundet i orden. Vindmåleren viser fint vindhastigheden, men ikke retningen. Er der nogen der kan hjælpe? Hilsen Finn

Afmontering af søventiler eller afblændning

Jeg har en spækhugger dinette med marinetoilet. Det skal afmonteres og søventilerne skal enten af eller proppes. Er der nogle gode råd eller erfaringer som I vil dele med mig ?. Hvis det kan lades sig gøre vil jeg helst montere en prop i søventilen ?

Vetus P4.25

Jeg har en Vetus 4.25 sikkert fra 1985. Jeg har fået et problem med at den suger saltvand ind og fylder cylindrene med vand, når motoren står stille. Jeg har haft båden i 6 år og aldrig før oplevet problemet. Der skal vel være en lille ventil, der forhindrer denne forbundne kar. Der er et filter v. Saltvandsindtaget hævet over vandlinien, på denne er der noget der ligner en udluftningsventil, kan det være den der er stoppet? Når jeg lukker for søventilen efter at motoren har kørt er der ikke noget problem. Hvad kan jeg gøre for at afhjælpe problemet, da det er besværligt at lukke søventilen hvergang. Svar venligst på e-mail, da jeg sejler rundt i Grækenland.

Landgangstrappe

Er der nogle der har forslag til Landgangstrappe evt en tegning

Fastgøre kabel til glomex vhf-antenne??

Jeg har købt nyt kabel med FME stik i begge ender. Til kablet fulgte 2 stk pl259 stik. Det ene passer jo fint ind i vhf'en, men hvordan hulen jeg får kablet monteret i antennen, aner jeg ikke! Pl259-stikket kan sagtens skrues på antennen, men "benet" når slet ikke ind hvor den skal. Jeg tror nok, nogle blot afisolerer 3 cm af kablet og sætter det op i antennen. Sådan var det gamle kabel også monteret, hvis man da kan kalde det det! Men der må da være en mere autoriseret måde at gøre det på! Findes der et andet stik, der kan påsættes FME-stikket og som kan nå ind og fange selve antennen? Mvh Lars Kofoed

Montering af lille kortplotter på svingarm

Jeg har købt en Lowrance Elite 4 kortplotter til min lille sejlbåd, og funderer nu på hvordan jeg får den monteret. Den nuværende GPS er monteret ved kortbordet i selve kahytten, og ikke synlig fra cockpittet. Denne løsning kunne man anvende igen, men jeg ville foretrække at kunne se skærmen konstant mens jeg sidder ved roret. Så vidt jeg kan tænke mig frem til, er udvendig montering ikke en mulighed, da GPS'en kan klipses meget nemt af, og ledningen sidder på selve gps'en. Jeg har derfor forestillet mig en svingarm, som kan svinges fra kahyttens væg ud igennem lugen. Jeg har faktisk fundet en fin drejelig arm til fladskærms TV, som kan løse opgaven, og kun koster 100 kr. Men nu er jeg begyndt at tvivle på, om den kan holde til vejr og vind på havet. Har nogen stået i samme situation som mig, og er der nogle gode tips at hente? Mvh Christian

Bundmaling.

Er der nogen der har erfaring med at bundmale hvert 2 år .

genakker projekt

Hej jeg er nu ved at planlægge et projekt til en gemakker. Jeg må sige at jeg næsten aldrig får brugt min spiler, dette skyldes to ting. Det første er at min familie aldrig har sejlet med spiler og det andet er at den er 70 m2. Derfor har jeg påtænkt at køberen en gemakker / asymmetrisk spiler. I den forbindelse vil jeg hører om det er nødvendigt med et bovspyd. Det er meget unaturligt for mig at bore huller i dækket til sådan en. Men er også bange for at der kommer utætheder omkring dem. Vil også hørt om i andre får brugt jeres gemakker eller det er spild af penge. Er der nogle der har et bud på hvor stor sådan en skal Være til en commander 31. Det er meget forskelligt hvad sejlmager anbefaler. Fra 40 til 60 m2.

"Propning" af hul i s-drev

Hej Jeg har et ældre Volvo s-drev, hvor hanen til kølevandindtaget var blevet utæt. Hanen er placeret i et gevindhul direkte på drevet, og trækker vand ind gennem huller i sejldrevet. Men da jeg satte en nøgle på hanen og trak til (den sad godt fast) skete det uheldige at den knækkede nede i gevindet! Den var åbenbart også ret tæret. Nu har jeg således et hul, hvor jeg ikke kan skrue en ny slangestuds/hane på da "stumpen" stadig sidder i gevindet! Som alt på en lille gammel båd er det naturligvis meget besværligt at komme om til hullet og derfor også meget besværligt at anvende værktøj. Men hvad gør jeg med hullet? Min umiddelbare tanke er at "proppe" det til og lave en ny skroggennemføring med hane et mere tilgængelig sted, hvor man reelt kan komme til at lukke for en hane hvis der er behov for det. Men hvordan får jeg hullet lukket? Er det "bare" at fylde det godt op med sikalflex/tek7/flydende pakning e.l.? Hullet er ca. 12 mm i diameter. Hvad tænker I? På forhånd tak Rasmus Riis

Tykke træskibsplanker

Jeg er igang med et spisebord projekt hvor jeg godt kunne tænke mig at bruge træskibsplanker for at give bordet et dejligt rustisk udseende. Hvor kunne man få fat i sådan nogle ? Måske udlandet et sted ? mvh Allan

Ror bøsninger

Jeg er i gang med renovering af mit ror på en Naver 29 og ønsker at skifte ror bøsningerne. De er lavet af POM (ikke nylon), men hvor køber jeg et stykke, ø65x150mm. til af fremstille nye af.

Landtilslutning (el) slår sikringen

Jeg har lige opdaget, at min landtilslutning tager sikringen på molens elstander. Jeg har prøvet flere landstik med samme resultat, så det er ikke standeren, der er problemet. Jeg har testet kabel og stik for kortslutning (ohmmeter) - de er i orden. Det var nok heller ikke der, jeg ventede at finde fejlen, men det var nemt at teste. Uden at have prøvet alt ser det ud til, at 12V delen fungerer. Er der et godt råd til hvordan jeg tester videre, gerne en systematisk fremgangsmåde. Eller måske et forslag til, hvor fejlen oftest ligger. På forhånd tak Peter

Cockpit-dørk

Kære sejlere Jeg må starte med at sige, at jeg er komplet nybegynder ud i gør-det-selv bådudstyr. Det må i gerne have in mente når i kommer med gode råd ;-) Jeg har en 24 fods Albin Viggen sejlbåd, beliggende i Svanemøllen. Jeg købte den for 1,5 år siden, og har allerede haft mange gode ture med den. I cockpittet ligger dog en grim træplade ovenpå det oprindelige glasfibergulv. Jeg tror den i sin tid blev placeret der, for at undgå våde fødder når der kommer tilbageskyl af vand fra afløbene som er bagtil - hvilket især sker når man bakker. Desuden ser glasfiberen grim ud med diverse lappede huller, så man har nok forsøgt at skjule den under pladen. Nu funderer jeg på at skifte pladen ud med et hjemmegjort gulv af teaktræ-lameller - altså som en rist der kan lægges oven på glasfiberen. Jeg er dog usikker på, om det er noget man bare kaster sig ud i, eller om der er faldgruber man skal passe på. Tænker også, om der findes råd til billige forhandlere, hvor man kan købe den slags? På forhånd tak for hjælpen og god vind! Foråret er her snart!! /Christian

Afkalkning af kølesystem

Hej Jeg er i gang med en omgang vedligeholdelse af mit ferskvandskølesystem med udskiftning af slanger, skift af fittings osv. I den forbindelse er jeg blevet spurgt om jeg ikke burde afkalke mit kølesystem (både ferskvand- og saltvandsdel) nu jeg er i gang med at rode. Er der nogen som har erfaring med det? Metode, behov, kemikalier osv.? Motoren er en 1978 volvo md7a med eftermonteret ferskvandskøling. Mvh Rasmus Riis

Slangestuds, 90 gr.

Hej Jeg er på jagt efter en messing/kobber slangestuds med 90 grader bøjning, 3/8" udvendigt gevind og studs til 16 mm kølevandsslange. Sådan en har jeg svært ved at opdrive ved de lokale butikker. Kender I nogle steder hvor sådan en fyr kan opdrives? Mvh Rasmus Riis

Fjernelse af maling på fribord

Kan man fjerne gammel maling/primer fra fribordet UDEN at beskadige fribordet??? Historien er den, at min kaskelot 'Gorm den gamle' efter bare to år af sit liv, i 1974 fik malet sit fribord fordi 1. Ejer efter Peter Bruun ikke brød sig om farven. Det vil sige, at potentielt er der en rigtig fin gelcoat under de lag maling som ligger på båden nu. Denne gelcoat, og dermed den oprindelige farve, kunne jeg godt tænke mig at blotlæggelse og polere op - hvis resultatet ellers kan blive godt! Det er ret nemt mekanisk at fjerne malingen ned til den primer som ligger lige over gelcoaten. denne primer kan skrabes af med forsigtighed uden at ridse gelcoaten, men selvfølgelig kan man ikke komme 100% i bund og spørgsmålet er nu hvordan jeg får det hele væk...? Vil man vælge at slibe med meget fine korn, eller vil gelcoaten aldrig kunne poleres op efterfølgende? Eller kan man bruge en malingsfjerner som kan fjerne en to-komponent maling uden at beskadige gelcoaten? På www.gormdengamle.wordpress.com kan man se et par billeder af 'problemet'... Jeg har masser af tid og rigtig god tålmodighed så alle råd, såvel mekaniske, kemiske eller termiske modtages med tak:-)

Bovpropel i en B31

Jeg er netop gået på pension og har købt en B31 fra 1979. Som nybegynder har jeg brug for al den hjælp, som jeg kan få fat på. Denne gang går det så ud over jer. Har nogen af jer erfaringer med bovpropel i B31? Jeg overvejer at få installeret en Max Power 45. Er den stærk nok og har nogen erfaringer med den? Alle råd og meninger modtages med taknemlighed

Volvo MD5A

Jeg er den glade ejer af i Biacna 28 hvor der ligger en volvo MD5A i. Som jeg har beslutte og gøre lidt ved da jeg ikke syntes at den køler alt for godt så jeg har taget topstykket af for og rense kølekanaler , Kender i nogle trix til og rense dem eller noget jeg kan helde i for og rense dem . Og har i andre fif til til bedre køling og jo har har skiftet termostat .

Vinterstativ til motorbåd

Spørgsmål: er der noger herinde der ligger inde med viden/erfaring om hvordan og eller hvorledes man bygger et vinterstativ til en motorbåd (40 fods) i jern, evt. har nogle mål på et sådant. Egentlig syntes jeg at prisen på et nyt, ca. 8.000 - 10.000 gode Danske kr. er ret højt, eller er det bare mig der er nærig..., men ihvertfald kunne jeg godt tænke mig at tjene lidt af dem, selv. På forhånd tak. Venlig hilsen Michael

Annonce