Første motorbåd. Råd søges.

Familien Pedersens billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)
55° 32' 27.834" N, 8° 24' 55.8972" E

Hejsa

Vi har besluttet os for at anskaffe os en båd. Vi er også kommet så langt at vi har besluttet at det skal være en motorbåd i stedet for en sejlbåd trods et vennepar som bestemt mener det skal være en sejlbåd (og ja de har selv sejlbåd). Vi er stadig på kigge stadiet men vil gerne have nogle input.

Vores budget er maks 100.000 kr. Båden skal kunne bruges til såvel småture som ture med overnatning. Der skal være mindst 4-5 sovepladser. Den skal kunne gå op i Varde å (80-100 cm) og vi vil nok ikke under 26 fod i længden.

Vi har kigget på nogle forskelige og her et et par bud på hvad vi kigger på:

http://www.dba.dk/fjord-diplomat-30-motorbaad/id-76456578/

http://www.dba.dk/grandezza-28-motorbaad-aarg/id-81659426/

Kom gerne med input. Benzin kontra diesel. Og hvad skal vi ellers være opmærksomme på.....Smile

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Allan Stenders billede

Det er efterhånden kun meget få havne, som stadig har benzin til salg, derfor kan det være en udfordring at finde benzin, hvis man tager på tur.

bendsens billede

Vi er naturligvis lidt forudindtagne, da vi selv har en af slagsen - men til prisen får I nok ikke en bedre og mere sødygtig båd end en Albin 25. Et alternativ kunne være en Winga 25 eller en Myra 25. Alle 3 er velsejlende og stikker ikke så dybt.

Der er kun 4 reelle køjer i vores Albin. 2 i forkahytten og 2 stikkøjer agter. Den kan gå ud i næsten al slags vejr, men der er kontant afregning, så man skal ikke have tendens til søsyge. Typisk giver besætningen op længe før båden er i nærheden af at være i fare.

De første ca. 1500 af modellen var udstyret med en 2 cylindret traktormotor, bygget på licens fra et amerikansk firma. Det er den, vi har siddende i vores. Den kører stadig som en drøm, men den er saltvandskølet, så på et tidspunkt er det jo slut. De senere har en Volvo BM 36, som har lidt flere muller at gøre godt med. Mange har dog fået en nyere motor i henover årene.
Det koster i omegnen af 60 - 80.000 at skifte motor i sådan en båd - og det uanset om det er Albin eller en lignende

For os af nogenlunde almindelig bygning er der fuld ståhøjde nede i forkahytten ved toilet/pantry, og båden er generelt langt større indeni, end den ser ud til udefra.

Den stikker 60 cm, derfor er den også meget levende i krapsø, og den får lynhurtigt nøkker i sidevind p.g.a. det høje fribord og store overbygning, men det lærer man at leve med.

Vi elsker vores gamle, svenske badekar, men naturligvis er der mange gode alternativer.

Mikkel Skovsens billede

Har virkelig ingen forstand på motor både.
men iden med at finde en med diesel motor lyder ikke tosset da det sikkert også ville være det mest økonomiske i længden. syntes tit jeg høre folk piver over forbruget på benzin motore medmindre det er påhæng af nyere dato,
men det kunne være det var en mulighed at kigge lidt uden for vores egen marked som Norge og Sverige Tyskland
http://www.blocket.se/hela_sverige?q=&cg=1060&w=3&st=s&ps=6&pe=13&c=1061...
http://www.finn.no/finn/boat/used/browse1

bendsens billede

Der er flere gode grunde til at vælge en diesel. Økonomien er den dårligste, har man ikke råd til at hælde brændstof på båden, skal man nok hitte en anden hobby. Grrrrrwwww.

Det var lige den mavesure... De to helt basale, gode grunde til at vælge en dieselmotor er:
* Det er langt mindre farligt at have 70 liter dieselolie liggende under dørkbrædderne end 70 liter benzin. Du kan kaste en tændt cigaret ned i dieseltanken, den går bare ud. Diesel skal have høj kompression/høj varme for at antænde, og sker det endelig, er det nogenlunde som at se en havefakkel, det eksploderer ikke som benzin.
* En dieselmotor har ikke noget høj-følsomt, elektronisk tændingssystem, som kan sætte ud p.g.a. fugt eller en syg ledning. Vores gamle (40 år) AD21 kan godt være lidt tung i røven at få gang i efter en længere periode uden sejlads, men når først den starter, kører den også som en symaskine uanset vejr, plask eller hvad pokker vi udsætter den for, lige indtil vi kapper brændstofforsyningen.

Så vælg du trygt en diesel Shock)

Mikkel Skovsens billede

Ja du har helt ret Smile
men økonomien syntes jeg også skal tages i betragtning
ja jeg har haft et par bekendte som har købt motorbåd og regnede med forbruget var som på en bil og efter kort tid blev alle mulige inviteret med på sejltur (men det da for at hjælpe med at betale benzin )
og de har ikke båd mere
for selv min lille rib med en 15 hk sutter da gerne 10 liter i sig i timen
men min sejlbåd dog med 8 hk diesel bruger da ikke mere end 1-1½ liter i timen og den vejer da langt over 15 gange mere.
Men ja diesel er uden tvivl langt mere drift sikker og brændfaren jo nærmest ikke tilstede
Skal dog ikke have motorbåd men hvis jeg skulle ville det heltsikkert blive diesel.

Erik Hingebjerg Hansens billede

Når det nu er din plan at sejle på vestkysten, altså Varde å, Ho bugt og ned i vadehavet mv, så kan jeg ikke anbefale en Grandezza, det har jeg prøvet, og det er/var som at sejle i en yoghurt bæger, så det skal du prøve i blæsevejr inden du handler. Jeg må nok følge Bendsen, og sige Albin 25, den tåler vist lidt bedre turene i det Vestjyske, for Ho bugt og her omkring, er en speciel oplevelse, hvor tungen skal være lige i munden, og styre egenskaberne skal være i orden, så det er dig der bestemmer hvor i skal hen, og ikke bølgerne, men prøv om du / i kan få en tur i de forskellige ønsker du / i har, for det er vigtigt at båden lystre skipper, og ikke andet / andre.

Familien Pedersens billede

Tak for de svar der er kommet so far...Smile Ja sejl egenskaberne på Vestkysten spiller ind så indput her er meget velkomne.... Er der nogen der kan sige mig noget om de både der hedder Fjord. Jeg har bla. linket til en af typen længere oppe i mit indlæg. Hvor er den produceret og hvordan er sejlegenskaberne på det mærke....Smile Er der nogle mærker der er "sikre heste" og nogen mårker der er no-go....?

Annonce