Aabenraa Lystbådehavn

3.375
Gennemsnit: 3.4 (8 stemmer)
Kystvej 55
Aabenraa 6200
Danmark
55° 2' 10.9428" N, 9° 25' 24.8556" E

Aabenraa Lystbådehavn ligger placeret inderst i Aabenraa Fjord. Aabenraa er en gammel købsstand og en af Danmarks ældste søfartsbyer. Der er masser shoppingmuligheder i Aabenraa, der kan prale af at have Danmarks længste gågade. Byen byder i øvrigt på mange smukke bygninger.

På havnekontoret kan der købes poletter til vaskemaskine og tørretumbler. Omkring klubhuset er der flere grillpladser med borde og bænke som frit kan benyttes. Der findes også en legeplads.

Aabenraa Sejlclub og Aabenraa Båd Club har hjemhavn i Aabenraa Lystbådehavn.

Seværdigheder

Den gamle del af Aabenraa by ligger på en skråning omkring Sct. Nicolai Kirke. Kirken er viet til de søfarendes helgen. Den gamle kirke er opført i Munkesten i omkring år 1250. Kirken blev i perioden 1949-1956 udsat for en gennemgående restaurering, da kirken på dette tidspunkt var i dårlig stand.

På Aabenraa Museum opbevares artefakter fra flere århundreders skibsfart. Her findes blandt andet skibsmalerier og flaskeskibe, der er blevet fundet og afleveret fra de mange skibe, der har lagt vejen forbi havnen i Aabenraa. Der er mange spændende historier at finde på museet, som bestemt er et besøg værd, hvis man har en interesse i det maritime.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Gunnar Lund Nikolajsens billede

Vi besøgte ABC bådklub i uge 29 2012, det er en lækker havn.

Finn Johannsens billede

ABC-klubben som ligger i den nordlige ende, er et fantastisk hyggeligt sted at fortøje, der er alle mulige faciliteter for de sejlende !

harryss billede

ABC - Aabenraa Båd Club er min hjemhavn.

Ligger næsten midt i byen. Et besøg værd.

Annonce